Træn din opmærksomhed

Fokus


Det kan du bruge øvelserne til:
• Når tanker om fx din sygdom og åndenød tager overhånd, og du har brug for at tænke på noget andet.
• Hvis du vil forhindre, at uro og ubehag i kroppen opstår.


ØVELSE 1: MORGEN 
Øvelsen ’Fokus på hænder’  kan hjælpe dig med at mærke efter, hvordan du har det i kroppen lige nu. Brug den til at få en rolig morgen og en bedre start på dagen. Når du vågner om morgenen, oplever du måske, at det kan være svært at overskue dagens gøremål. Måske har du svært ved at mærke, hvordan du har det i kroppen, og hvor meget du kan klare lige netop den dag.

➜ Lyt til „Fokus på hænder“ (5 minutter)

ØVELSE 2: I LØBET AF DAGEN
Hvis du i løbet af dagen føler, at du har uro i din krop, og at tankerne overmander dig, eller at du bliver bange for at få et anfald af åndenød, kan du bruge øvelsen ’Tællefokus’  til at blive bedre til at rette opmærksomheden mod din krop og mod nuet. Brug den til at få en pause fra tankerne og finde tilbage til nuet.
➜ Lyt til „Tællefokus“ (5 minutter)

ØVELSE 3 og 4: AFTEN 
Om aftenen kan du bruge øvelsen 'Forberedelse til søvnen' til at finde ro før du går i seng. Du kan også bruge øvelsen 'Kropsscanning', som er en længere øvelse, hvor du bliver guided ind i en dybere afspænding og afslapning. Det kan være en god måde for dig at forberede dig til natten og få en bedre søvn.
➜ Lyt til „Forberedelse til søvnen“ (3 minutter)
➜ Lyt til „Kropsscanning“
 (15 minutter)


(Kilde: Lungeforeningen)